Baggrund og idégrundlag

Refsvindinge Friskole blev oprettet i 1865 af nøjagtig samme årsager som hundreder af andre frie skoler i sidste halvdel af 1800- tallet, nemlig utilfredsheden med de statslige almueskoler, der ønskede at opdrage og danne børnene til samfundets børn. En del forældre ønskede selv at tage ansvaret for deres børns undervisning, da de mente, at terperi og udenadslære fratog børnene glæden ved at lære.

At forældrene turde tage ansvaret for deres børns undervisning skyldtes de brede folkelige bevægelser, der opstod i 1830-erne, og som gav dem mod til at handle selvstændigt.

Skolemanden Christen Kold var meget optaget af disse tanker, og hans livsgerning var at kæmpe for forældrenes ret til selv at bestemme, hvor og hvordan børnene skulle undervises og opdrages. Kold var overbevist om, at fortællingen – det levende ord – kunne fremme fantasien, der for ham var forudsætningen for, at børnene kunne udvikle sig til hele mennesker.

Præsten og digteren N.F.S. Grundtvig var en stor inspiration for Kold. Grundtvigs teori om menneskets udvikling, hvor barndommen er fantasiens tidsalder, teenagetiden er følelsernes tidsalder og det modne menneske er forstandens tidsalder, blev omdrejningspunktet i Kolds pædagogik og livssyn.

I Kolds centrale pædagogiske afhandling ”Om Børneskolen” beskriver, hvad han betragter som en sand og virkelig undervisning i børneskolen.

Christen Kold: “En sand og virkelig undervisning, som den bør meddeles i en børneskole, er en sådan, der kan tale til den, der undervises, fordi han føler noget tilsvarende i sit indre; en undervisning, som ikke fordrer regnskab for og bekendelse om andet en hvad vedkommende har tilegnet sig som forstandens og hjertets ejendom; en undervisning, som altså retter sig mod det indre og lader det ydre dannes deraf; en undervisning endelig, som det fra lærerens side er en hjertesag og hans livsopgave at meddele”.